En gang til for Prins Knud – det folkeretlige grundlag for den danske indsats mod Islamisk Stat i Syrien

Som det vist er blevet klart for de fleste, så optrappes den danske indsats mod Islamisk Stat nu for alvor. Folketinget er i dag blevet enige om (der er dog endnu ikke vedtaget nogen FT-beslutning) at vi skal sende kampfly og specialstyrker til både Irak og Syrien. Der er som vanligt stor fokus i pressen på det folkeretlige grundlag for den danske indsats, og det er forståeligt nok tilstedeværelsen i Syrien, der er i fokus.

For læsere af denne blog vil vide, så er der ikke meget nyt at komme efter.

Som beskrevet tidligere, se her, så er den danske tilstedeværelse i Irak baseret på samtykke fra irakerne og tilstedeværelsen i Syrien på udøvelse af kollektivt irakisk selvforsvar. Præmissen er, at Islamisk Stat har udsat Irak for et væbnet angreb fra bl.a. syrisk territorium, der har udløst en irakisk ret til selvforsvar, som andre stater efter anmodning fra irakerne kan bistå med at udøve i Syrien. Ja, Islamisk Stat er en privat aktør, men det siden den 11. september 2001 været den almindelige antagelse, at angreb fra private aktører godt kan udløse en ret til selvforsvar, hvis den lokale regering – som tilfældet er i Syrien – mangler enten viljen eller evnen til at standse den væbnede angreb. Den irakiske regering har officielt anmodet det internationale samfund, herunder vestlige stater, om at hjælpe landet med at bekæmpe Islamisk Stat, og artikel 51 i FN Pagten åbner eksplicit op for brug af kollektivt selvforsvar. Så der skulle ikke være noget at komme efter her.

Det hører dog med til historien, at vi kun må bruge den mængde magt, der er nødvendig for at standse Islamisk Stats fremfærd i Irak, og at grundlaget for tilstedeværelsen i Syrien derfor umiddelbart også ophører, når/ hvis det lykkes at nedkæmpe Islamisk Stat i Irak.

Terrorangrebet i Paris i november – der tilsyneladende blev udført af personer med tilknytning til Islamisk Stat – rejser spørgsmålet, om Danmark ikke også kan henvise til udøvelse af kollektivt fransk selvforsvar i Syrien mod Islamisk Stat. Også det har vi berørt tidligere, se her. Der foreligger så vidt jeg er orienteret (endnu) ikke nogen fransk anmodning om kollektivt bistand, og i sit brev til FN’s Sikkerhedsråd (for mere, se her) i forbindelse med udsendelsen af det danske radarbidrag, henviser den danske regering alene til kollektivt irakisk selvforsvar.

Anders Henriksen

Anders Henriksen

National Security Law Anders Henriksen er lektor i folkeret på Juridisk Fakultet, KU, og leder af Centre for International Law and Justice. Anders har tidligere bl.a. været ansat som forsker i Dansk Institut for Militære Studer og er forfatter og medforfatter på en lang række rapporter og analyser for, bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militær Studier. Anders’ primære forskningsområde er folkeret med særligt fokus på staters internationale magtanvendelse, væbnede konflikter og terrorbekæm

Kommentarer til “En gang til for Prins Knud – det folkeretlige grundlag for den danske indsats mod Islamisk Stat i Syrien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *