Den Internationale Straffedomstol – Den Ultimative Kulturarvsbeskytter?

Tidligere på ugen afholdt Den Internationale Straffedomstol (ICC) en såkaldt ’confirmation of charges’ høring i sagen mod Ahmad Al Faqi Al Mahdi. Sagen er interessant, fordi det er den første internationale straffesag som ikke vedrører fysisk skade mod mennesker. Sagen handler nemlig om det psykologiske traume – og den historiske skade – som er forårsaget gennem massive ødelæggelser af kulturarv i Timbuktu, Mali, i 2012.

Al Mahdi er født og opvokset nær Timbuktu og var, ifølge anklageren, i 2012 leder af den såkaldte ‘Hesbah’ – en ’moralsk brigade’ som havde til formål at indføre Ansar Dine’s islamiske ideologi i Mali. Specifikt er Al Mahdi anklaget for at have stået bag flere angreb på kulturelle/religiøse bygninger i Timbuktu, herunder ødelæggelsen af en række mausoleer, som alle (med en enkelt undtagelse) var optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Der er tale om gravsteder for flere af de såkaldte ”333 helgener” som byen er særligt kendt for.

Al Mahdi er egentlig anklaget for en forbrydelse som er lidt bredere end kulturarvsødelæggelse som sådan. Han er nemlig anklaget efter en paragraf som har et bredt fokus på at beskytte civile bygninger af en særlig beskyttelsesværdi karakter. Herunder falder de kulturelle, historiske og religiøse bygninger og monumenter som der er tale om. Forbrydelsen er beskrevet i Romstatuttens artikel 8(2)(e)(iv):

“Intentionally directing attacks against buildings dedicated to religion, education, art, science or charitable purposes, historic monuments, hospitals and places where the sick and wounded are collected, provided they are not military objectives;”

Krigen i Mali

Krigen i Mali begyndte i 2012, da Tuareg rebeller forsøgte at løsrive det nordlige Mali fra centralregeringen. Konflikten blev dog hurtigt mudret da en række islamiske grupper – herunder Ansar Dine, som Al Mahdi øjensynligt tilhørte – blev involveret. Det lykkedes disse rebel-grupper at erobre store områder i det nordlige Mali, hvilket inkluderede Timbuktu. Rebellerne blev dog slået tilbage i 2013, da franske soldater blev involveret i konflikten. Det er perioden i sommeren 2012 – hvor rebellerne havde kontrollen med Timbuktu – som sagen drejer sig om.

Tidligere sager

Det er ikke første gang at en international straffedomstol behandler en kulturarvs-forbrydelse. Ved Jugoslavien tribunalet blev flere forbrydere eksempelvis dømt for at have ødelagt kulturarv. Bl.a. blev ødelæggelsen af Mostar Broen anset for uproportionalt i forhold til dens militære værdi, og bombardementet af den gamle bydel i Dubrovnik blev anset for et ulovligt angreb på civilbefolkningen og civile bygninger. Den nuværende sag adskiller sig dog fra disse tidligere sager ved at fokusere netop på ødelæggelsen af kulturarv, frem for de mange andre forhold som var i spil i de andre sager. Det er en særlig interessant disposition fra anklagerens side, når man tager andre af nutidens konflikter i betragtning. Vi ser eksempelvis løbende at ISIL forårsager massive ødelæggelser af kulturarv i Syrien, hvilket måske bedst eksemplificeres ved de voldsomme ødelæggelser i oldtidsbyen, Palmyra. Anklageren nævnte da også dette forhold i hendes oplæg til sagen, og Al Mahdi-sagen viser, at disse forbrydelser tages særdeles alvorligt af ICC’s anklager.

Sagens status

Domstolens afgørelse på høringen er ikke kommet endnu, men på baggrund af høringens forløb må det forventes at man relativt hurtigt vil komme frem til, at en egentlig retssag kan startes op. Al Mahdi’s advokater lagde da heller ikke skjul på, at Al Mahdi havde deltaget i de relevante handlinger. De fokuserede i stedet på et argument omkring, at handlingerne var baseret på Al Mahdi’s religiøse overbevisning, og at man havde ødelagt bygningerne oven på de hellige grave frem for selve gravene. Denne argumentation – fik vi at vide – ville blive udfoldet yderligere ved den egentlige retssag. Det er svært at forestille sig, at forsvarene vil lykkes med denne strategi, men det bliver interessant at følge, hvordan domstolen vil bearbejde sin første rigtige kulturarvs-sag – og særligt hvordan man vælger at straffe Al Mahdi (forudsat selvfølgelig at han findes skyldig).

Selve høringen kan ses her:

Sagen kan generelt følges her:

Marc Schack

Marc Schack

Perspektiver på krig og masseforbrydelser Marc har en Ph.d. fra Det Juridiske Fakultet, KU, og beskæftiger sig primært med forskningsområder inden for International Strafferet, Krigsret, Folkeret mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *