Amerikansk angreb på Islamisk Stat i Libyen

Den amerikanske regering har bekræftet, at amerikanske kampfly har gennemført et luftangreb på det, USA har beskrevet som en base for Islamisk Stat i Libyen. Det amerikanske angreb har tilsyneladende kostet 49 mennesker livet – ifølge amerikanerne er alle de omkomne militante medlemmer af Islamisk Stat.

Amerikanerne har ikke udtalt sig særlig detaljeret om, hvad det retlige grundlag for angrebet i Libyen er. Og det kan man jo tænke lidt over.

Som tidligere beskrevet på denne blog, så gennemførte amerikanerne sidste sommer et andet angreb i Libyen. Angrebet rettede sig dengang mod et påstået medlem af al Qaida og blev tilsyneladende gennemført med samtykke fra den libyske regering. Sidstnævnte forhold gjorde, at angrebet ikke udgjorde en krænkelse af art. 2, stk. 4, – forbuddet mod magtanvendelse – i FN Pagten.

Bedømt på de umiddelbart tilgængelige oplysninger ser det imidlertid ikke ud til, at det seneste angreb på samme måde er foregået med de libyske myndigheders samtykke – snarere tværtimod.

I fraværet af samtykke fra Libyen er det amerikanske angreb kun foreneligt med folkeretten, hvis det er baseret på et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd eller det er foreneligt med retten til selvforsvar.

Sikkerhedsrådet vedtog den 20. november 2015 en resolution, der i stærke vendinger fordømmer Islamisk Stats handlinger og endvidere betegner organisationen som en trussel mod international fred og sikkerhed. Resolutionen – der kan findes her – bemyndiger imidlertid ikke brug af magt mod organisationen.

Tilbage står altså, at det amerikanske angreb på Islamisk Stat i Libyen skal være foreneligt med retten til selvforsvar i henhold til art. 51 i FN Pagten. Det kræver i så fald, at USA kan henvise til, at Islamisk Stat står bag et væbnet angreb eller at et sådant angreb er umiddelbart forestående (imminent). I det omfang, at amerikanerne har tænkt sig at forsøge at forsvare angrebet folkeretligt har de vel følgende muligheder for at forsøge at stable et mere eller mindre overbevisende argument sammen:

1) USA kan prøve at gøre gældende, at Islamisk Stat reelt er en forsættelse af al Qaida, og at amerikanerne fortsat har ret til at forsvare sig på baggrund af terrorangrebene den 11. septemner 2001. Det er i praksis det, som Obama gør gældende i forhold til den forfatningsretlige (og derfor reelt intern amerikanske) diskussion om, hvorvidt den amerikanske lovgiver har givet grønt lys for den udøvende magts brug af magt mod Islamisk Stat. Indenrigspolitisk henviser præsidenten således fortsat til den AUMF (Authorization for the Use of Military Force), der vedrørte al Qaida, som kongressen afgav umiddelbart efter angrebene den 11. september 2001. Og ja, det er ganske rigtig lidt langt ude at mene, at Islamisk Stat udgør en fortsættelse af al Qaida men det er ikke desto mindre det, som USA gør gældende – ihvertfald indenrigspolitisk.

2) USA kan prøve at gøre gældende, at Islamisk Stat har udøvet et væbnet angreb på USA, der udløser en amerikansk ret til selvforsvar mod organisationen, herunder mod organisationen i Libyen. Med andre ord en ‘Global War on Terror 2.0’ – denne gang ikke mod al Qaida men mod Islamisk Stat. Det væbnede angreb skulle i givet fald så vidt jeg umiddelbart kan bedømme udgøres af skyderiet den 2. december 2015 i San Bernadino, der angiveligt blev udført af et ægtepar, der i det mindste var stærkt inspirerede af Islamisk Stat. Jeg er ikke bekendt med, at USA eller amerikanske borgere skulle have været udsat for andre terrorangreb fra Islamisk Stat, der skulle kunne udløse en amerikansk ret til selvforsvar.

3) USA kan prøve at gøre gældende, at der er en ‘imminent’ risiko for, at Islamisk Stat udøver et terrorangreb/ væbnet angreb mod USA, og at angrebet i Libyen derfor på den baggrund er foreneligt med en amerikansk ret til selvforsvar. Det hører i den forbindelse med til historien, at såvel UK som Frankrig i efteråret 2015 på tilsvarende vis udøvede magt mod Islamisk Stat på baggrund af en påstand om, at et angreb var umiddelbart forestående. Forskellen var, at de pågældende foregribende selvforsvarsaktioner fandt sted i Syrien – og ikke i Libyen.

4) USA kan prøve at gøre gældende, at angrebet på Islamisk Stat i Libyen er nødvendigt som led i den kollektive udøvelse af selvforsvar af Irak mod Islamisk Stat. Som beskrevet flere gange her på bloggen, så er (ihvertfald dele af) den internationale militære tilstedeværelse i Syrien baseret på udøvelse af kollektivt selvforsvar af Irak. Og hvorfor ikke argumentere for, at den kollektive ret til selvforsvar af Irak (der jo også er det danske grundlag for brug af magt mod Islamisk Stat i Syrien) kan anvendes til at angribe Islamisk Stat alle de steder, hvor organisationen opholder sig, herunder også i Libyen? Altså en form for Global War on Terror 2.0. argument – bare på vegne af Irak. For at dette argument skal kunne holde vand kræver det imidlertid (som minimum), at amerikanerne kan godtgøre, at det vitterligt er nødvendigt at ramme Islamisk Stat i Libyen for at stoppe dets angreb på Irak. Udøvelse af selvforsvar skal nemlig være både nødvendigt og proportionalt.

 

 

Anders Henriksen

Anders Henriksen

National Security Law Anders Henriksen er lektor i folkeret på Juridisk Fakultet, KU, og leder af Centre for International Law and Justice. Anders har tidligere bl.a. været ansat som forsker i Dansk Institut for Militære Studer og er forfatter og medforfatter på en lang række rapporter og analyser for, bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militær Studier. Anders’ primære forskningsområde er folkeret med særligt fokus på staters internationale magtanvendelse, væbnede konflikter og terrorbekæm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *