Amerikanske angreb i Libyen & Yemen: Forenelige med folkeretten?

Internationale medier beretter, at USA i løbet af de seneste par dage har gennemført to målrettede luftangreb mod påståede terrorister i henholdsvis Libyen og Yemen. I søndags gennemførte amerikanske jagerfly et angreb i Libyen på Mokhtar Belmokhtar, der var mistænkt for at være bagmanden bag et terrorangreb mod et olieanlæg i Algeriet i 2013, der dræbte 38 gidsler, herunder en række amerikanske statsborgere. Og i tirsdags kunne medier så berette, at al-Qaeda på den arabiske halvø (forkortet AQAP) havde mistet sin næstkommanderende – Nasser al-Wuhayshi, til et missil affyret fra en amerikansk drone i Yemen (her).

Det forhold, at de to angreb blev gennemført med henholdsvis bemandede jagerfly og en drone illustrerer (endnu engang), hvor tåbelig debatten om lovligheden af anvendelsen af sidstnævnte våbentype har været. Målrettede angreb kan gennemføres med mange midler, og det der bør interessere folkeretsjuristen er ikke typen af våben (drone, bemandet fly, kamphelikopter, krigsskib etc.), men derimod primært hvor, og mod hvem angrebet gennemføres) (se s. 124-135 her).

Der er stærke indikationer på, at både den libyske og den yemenitiske regering har givet deres samtykke til de amerikanske angreb, og hvis det er tilfældet, er angrebene forenelige med den del af folkeretten, der regulerer, hvornår stater må gøre brug af magt mod hinanden (jus ad bellum).

Det samme er ikke nødvendigvis tilfældet for så vidt angår den del af folkeretten, der regulerer mod hvem stater må rette deres magt (jus in bello/ krigens regler/ den humanitære folkeret). Den amerikanske regering har så vidt vides endnu ikke fremlagt nogen retlig begrundelse for de to angreb, men i forhold til angrebet i Libyen har en talsmand for den amerikanske regering udtalt, at angrebet var begrundet i det forhold, at:

Belmokhtar has a long history of leading terrorist activities as a member of AQIM, is the operational leader of the al Qaeda-associated al Murabitun organization in northwest Africa, and maintains his personal allegiance to al Qaeda.” (se her)

Udtalelsen indikerer, at USA begrunder angrebet i Libyen på sin påstand om, at USA er involveret i en væbnet konflikt med al-Qaeda og associerede styrker af potentiel global rækkevidde, og at Belmokhtar var et højtstående medlem af en af disse styrker og på den baggrund udgjorde et lovligt militært mål, der i henhold til krigens regler kunne gøres til genstand for dødelig magt (og i øvrigt også forebyggende frihedsberøvelse indtil krigens ophør som tilfældet fortsat er på Guantanamo). Det er i øvrigt denne samme begrundelse, som amerikanerne anvender til brug for de dødelige angreb mod medlemmer af al-Qaeda i andre dele af verden, herunder i Pakistan og Yemen, og det er derfor også sandsynligt, at amerikanerne vil begrunde angrebet på al-Wuhaysi på tilsvarende vis: Wuhaysi var militant medlem af AQAP; AQAP er en ‘associeret styrke’ i forhold til AQ; USA og AQAP er i væbnet konflikt = Wuhaysi er et lovligt militært mål.

Den amerikanske påstand om, at man er i væbnet konflikt med al-Qaeda og ‘associerede styrker’ er kontroversiel, fordi amerikanerne står ret alene med sin påstand om, at en sådan væbnet konflikt – hvis den nogensinde har været en realitet – fortsat er en realitet. Efter denne bloggers opfattelse er det da også svært at se, at den påståede konflikt skulle opfylde betingelserne om eksistensen af væbnede kamphandlinger af en vis intensitet og militær organisering på begge sider. Og uden en væbnet konflikt, ingen hjemmel i krigens regler til at gøre brug af dødelig magt.

Det betyder ikke, at der ikke kan opstå separate væbnede konflikter rundt omkring i verden, hvor amerikanske styrker kan udgøre den ene part, og hvor amerikanerne derfor kan være berettigede til at gøre brug af dødelig magt mod medlemmer af fjenden. Og det kan meget vel være, at USA er/ har været den ene part i en væbnet konflikt i Pakistan og efter omstændighederne også i Yemen, men det må efter min vurdering afhænge af en meget konkret vurdering.

Anders Henriksen

Anders Henriksen

National Security Law Anders Henriksen er lektor i folkeret på Juridisk Fakultet, KU, og leder af Centre for International Law and Justice. Anders har tidligere bl.a. været ansat som forsker i Dansk Institut for Militære Studer og er forfatter og medforfatter på en lang række rapporter og analyser for, bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militær Studier. Anders’ primære forskningsområde er folkeret med særligt fokus på staters internationale magtanvendelse, væbnede konflikter og terrorbekæm

Kommentarer til “Amerikanske angreb i Libyen & Yemen: Forenelige med folkeretten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *