Relevant retssikkerhed – Nyheder uge 2

Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.

ARRANGEMENTER OG BEGIVENHEDER

Her finder du relevante samråd, arrangementer og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område

  • Torsdag den 11. januar klokken 12:00-13:00: Folketingets Udlændinge- og integrationsudvalg har kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i åbent samråd om humanitære opholdstilladelser. Baggrunden er, at Radio24syv i efteråret 2017 beskrev, at ministeriet stadig følger den praksis på området, som var gældende før Paposhvili-dommen, der blev afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen den 13. december 2016.

SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL

Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.

  • Beskæftigelsesministeren har besvaret et spørgsmål om sin kommentar til artikel i Fagbladet 3F: ”Over 9.000 afvist sidste år: Svaret er “nej” i halvdelen af alle arbejdsulykke-sager”.
  • Udlændige- og integrationsministeren har besvaret et spørgsmål om sit talepapir fra samrådet den 14/12-17 om danske domstoles henvisninger til den Europæiske Menneskerettighedskonvention i udvisningssager.
  • Udlændige- og integrationsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvordan de retssikkerhedsmæssige garantier for børn er sikret i det fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven m.v.
  • Udlændige- og integrationsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvordan man fremadrettet vil håndtere spørgsmålet om bevisbyrde, hvis man mister sin rejselegitimation.

SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM

Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.

  • Udlændinge- og integrationsministeriet har skrevet enopfølgning på Paposhvili-dommen. I dommen redegjorde Domstolen for første gang for de tilfælde, hvor udsendelse af en alvorligt syg udlænding, selvom døden ikke er nært forestående, vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Jacob Mchangama

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *