Korte høringsfrister øger risikoen for lovsjusk

Fredag den 27. november 2015 kl. 17.57 sendte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en mail med en høring til et udkast til lov om ændring af udlændingeloven til 140 myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet vedrører transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser, som skal give fly-, tog- og buspersonale ansvar for at sikre, at alle, der rejser ind i Danmark fra et andet Schengen-land, har ID og de rette dokumenter. Lovforslaget indeholder bl.a. mulighed for at pålægge straf.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet anmodede samtidigt om at modtage eventuelle bemærkninger senest fredag den 4. december 2015 kl. 16.00.

De berørte myndigheder og organisationer m.v. havde således fem arbejdsdage til at gennemgå udkastet til lovforslag samt at fremkomme med eventuelle bemærkninger.

Det er så kort en frist, at mange af de berørte myndigheder og organisationer ikke kan nå at afgive et (gennemarbejdet) høringssvar. Således meldte Advokatsamfundet ud på deres hjemmeside, at de ikke kunne nå at lave et høringssvar på grund af den korte frist (http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2015/Korte%20hoeringsfrister.aspx)

Det er betænkeligt for retssikkerheden, når høringer sendes ud med meget korte frister. Hvis det skal give mening at sende et udkast til lovforslag i høring, skal de berørte myndigheder og organisationer m.v. have den nødvendige tid til at gennemarbejde et høringssvar. Herved mindskes risikoen for lovsjusk.

I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005 på side 56 og 57 kan man bl.a. læse om vigtigheden af, at et udkast til lovforslag bliver sendt i høring:

”Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og organisationer m.v., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.

Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende ministeriums vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder forventes at »holde« i praksis, og for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold.

Høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar. Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a. offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra underordnede særligt sagkyndige institutioner mv.”

Advokaten nr. 7 i 2013 bragte artiklen ”Markant flere korte frister de seneste 4 år” (http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikler/2013/Advokaten%207/Hoeringsfrister.aspx )

Artiklen tog udgangspunkt i en undersøgelse, hvor Advokatsamfundet i august 2013 havde optalt, registreret og databehandlet de høringssager fra 2003 til 2012, som Advokatrådet havde modtaget til høring. Der var optalt 3.606 sager i perioden. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at antallet af høringssager var steget markant fra 2003-2012. Det samme gjaldt antallet af sager med korte høringsfrister.

CEPOS offentliggjorde i marts 2014 artiklen ”Hvert 3. lovforslag på skatteområdet har høringsfrist på under 2 uger”. (http://www.cepos.dk/external_classes/print.php?nid=581) . Cepos havde foretaget en optælling af samtlige nye love indenfor skatteområdet i 2013, som viste, at der i Folketingsåret 2011/2012 blev fremsat 33 lovforslag, hvoraf 15 af dem havde en høringsfrist på under 14 dage, mens det i Folketingsåret 2012/2013 var 6 ud af 25 lovforslag, der havde en høringsfrist på under 14 dage.

Problemet med korte høringsfrister har således eksisteret i mange år, men er stadig helt aktuelt.

Peter Trudsø

Peter Trudsø

Alt om strafferet og straffeproces Peter Trudsø har de seneste 10 år arbejdet som forsvarsadvokat i København. Han er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1998, hvor han nu er tilknyttet som censor. Peter har tidligere været ekstern lektor ved Københavns Universitet i straffeproces og økonomisk kriminalitet. Peter forestår løbende undervisning af andre forsvarsadvokater samt anklagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *