Digitaliseringens velsignelser eller….?

Igennem mere end 20 år er der blevet ”sat strøm til papir” i forbindelse med den omfattende digitalisering af det danske samfund. Ambitionerne er og har været store om at gøre journaler, selvangivelser og skemaer til det offentlige brugervenlige og sikre. Men hvad med retssikkerheden? Kan den følge med ambitionerne om at digitalisere stat og forvaltning. Skal digitaliseringen tilpasse sig forvaltningsloven eller omvendt? Meningerne og faldgruberne er mange om disse spørgsmål, som næppe nogen sinde før har været så aktuelle, som de er i dag.

Advokatrådet havde på sit møde den 4. februar 2016 besøg af direktør hos Folketingets Ombudsmand, Jonas Bering Lisberg, og direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, til en nærmere drøftelse af udfordringer, gevinster, bekymringer og effektiviseringer ved den omfattende digitalisering af Danmark.

Mødet var samtidig startskuddet til en debat om emnet, som Advokatrådet har taget hul på i det nyeste nummer af magasinet Advokaten, hvor digitaliseringen gås efter i sømmene med bistand fra tre eksperter: Jonas Bering Lisberg, professor Niels Fenger, Københavns Universitet, og Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Se nærmere på www.advokatsamfundet.dk

 

 

Torben Jensen

Torben Jensen

Kvalitet i lovgivningen Torben Jensen er generalsekretær i Advokatsamfundet og har tidligere arbejdet i en længere årrække som embedsmand i Justitsministeriet og praktiseret som forsvarsadvokat i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. Torben beskæftiger sig primært med forskellige aspekter af retssamfundet, herunder kvalitet i lovgivningen, lovforberedelsen og den politiske beslutningsproces.

Kommentarer til “Digitaliseringens velsignelser eller….?

  1. Carl M. Nielsen7. november 2010 – 04:55 Det er e6rlig talt nedsle5ende at stf8de pe5 den beme6rkning om den engkesle forfatter og anmelder Ian MacDonald, at han skulle ve6re studenterhue belastet . I det udtryk me5 der vel sagtens ligge i noget i retning af, at han kloger sig mere end han har de6kning for, kaster sig ud i pseudo-intellektuelle eskapader eller lignende. Eller simpelthen at han skulle ve6re en bedrevidende smartpisser.Intet kunne ve6re mere uretfe6rdigt. Beme6rkningen er he6ftet pe5 bogen Revolution i Hovedet . Be5de den og MacDonalds andet ve6k om 60 ernes musik, The Peoples Music , som desve6rre ikke foreligger i dansk overse6ttelse, har sit prime6re fokus pe5 forskelle mellem dengang og nu. MacDonald er beundringsve6rdigt indsigtsfuld. Endvidere har han efter alt at df8mme ve6ret et be5de ff8lsomt og se5rbart gemyt. Han endte nemlig med at bege5 selvmord. Det virker e6rlig talt ikke som et menneske, der har siddet i sit elfenbenste5rn og bare ve6ret optaget af, at fremste5 som klog. At manden faktisk havde en kolossal viden og indsigt, bf8r vel ikke le6gges ham til last, som om det var en forbrydelse at vide, hvad man snakker ham. At han var en begavet skribent, er vel udelukkende noget positivt og rosve6rdigt.MacDonald fortjener en retfe6rdig fremstilling. Den kunne f.eks. lyde som ff8lger:Sje6len, der blev ve6k Hvis den konsekvente mangel pe5 inderlighed i moderne dansemusik foruroliger popmusikkens knap se5 unge lyttere, se5 er kulturen selv me5ske blevet en klods om benet, som fremtiden er bedre tjent med at ve6re foruden .- Ian MacDonaldDen engkesle forfatter Ian MacDonald har i en re6kke bf8ger og artikler, der overvejende handler om 60 ernes musik, udfoldet dybdege5ende analyser af musikkens storhed i 60 erne og forfald sidenhen. Han he6vder, at noget er ge5et galt. MacDonald me5 e5benbart have ment, at det var ge5et helt galt i fuldste6ndig ube6rlig grad. I hvert begik han for et par e5r siden selvmord. Dermed mistede musikjournalistikken sin sidste sandruelige stemme. Som den eneste sagde han det, de andre ikke siger. Pressen i almindelighed slutter op om branchen. Showet skal kf8re videre. Der ste5r jo mange, mange penge pe5 spil. Ff8lgelig spyttes en uendelighed af nyheder ud, og alle tidsskrifterne udre5ber med je6vne mellemrum den ene eller anden til at ve6re et mesterve6rk, som om den havde sand gyldighed. Naturligvis ved alle, at det er lf8gn. Men det ge5r det ikke an at indrf8mme offentligt. Som den eneste skar MacDonald igennem alt dette og slog fast, at de egentlige plader forle6ngst er lavet. Ikke bare som en pe5stand. Han var utrolig vidende og indsigtsfuld, og pe5pegede en masse faktorer, der de5rligt lader sig bortforklare. Ne5r man ser pe5 hans pe5pegen rene fakta og hans yderst velargumenterede redegf8relser, kan man ikke andet end blive bekymret. Hvad er der sket med vores verden? Er det hele endt i df8de velklange, og er hele samfundet udartet pe5 en lignende me5de? Selvrealiseringskurser, der blot er en re6kke tricks til at opne5 sine f8nsker, men intet har med e5ndeliggf8relse at skaffe. Er vi allesammen kommet ve6k fra sje6len, se5 den for de fleste nutidsmennesker er noget, der rammer os som fremmed og uvant fra gamle plader, bf8ger og film? En rystende tanke!I Rolling Stone Illustrated History Of Rock ge5r et af kapitlerne ind pe5 en vurdering af Piper At The Gates Of Dawn , hvor man fremhe6ver pladens nyskabende iderigdom, og den me5de projektet kombinerer en hf8j kunstnerisk integritet med en barnligt fanden-i-voldsk legesyge. Det opsummerer derefter kort og pre6cist Pink Floyds videre historie med ordene: Da Syd Barrett forlod gruppen, tog han sin humor og galskab med sig. Se5 kort kan det faktisk siges. Men MacDonald vil mere end blot konstatere denne kendsgerning. Derfor ge5r han mere omste6ndigt til ve6rks.Den pointe, at en i bund og grund kedelig og trist musik har opne5et en ne6sten religif8s status, fremge5r ikke uden videre af den blotte erkle6ring, at det naturligvis er Piper At The Gates Of Dawn , der er det egentlige Pink Floyd, det, der faktisk te6ller og ge6lder, mens resten blot er Roger Waters’ jamrende selvterapi. Men hvorfor har se5 mange mennesker udvist se5 stor begejstring over for dette? Hvorfor oplever mange, at en hemmelig sandhed forkyndes, ne5r de hf8rer om en kedelig mands kedelige problemer ikle6dt en bedrf8velig og humorforladt musik? MacDonalds svar er lige se5 pre6cist som beme6rkningen om Syd Barretts retre6te: det ramte tiden med stor pre6cision, og blev derved i ne6sten sgt. pepper’sk grad dens stemme. Tiden og tidens musik ste5r altid i et ne6rt forhold til hinanden. Derfor er sagen i grunden ganske enkel. MacDonalds tilbagevendende pointe er, at hvis trist musik bliver popule6rt, se5 er det fordi det modsvarer en trist tid. Hvis underlf8dig musik bliver popule6rt, se5 er det fordi, at det modsvarer en underlf8dig tid. Og se5 fremdeles. Forholdet er altid gensidigt afspejlende. Enklest udtrykt: lortemusik til lortetider. MacDonalds skriveme5de er altid pre6get af stor viden og indsigt. Derimod er det relativt sje6ldent, at han le6gger synderlig megen humor for dagen. Men i sin omtale af minimalismen er han hylende morsom omend pe5 en lettere ondsindet vis. ( Blip-blip-blip fortse6tter det i en uendelighed, som en rumlende fabrik, der nynner sine ikke-menneskelige maskinhymner . Trods det musikalske materiales barnlige banalitet og tyndbenede enkelhed, er der ingen gre6nser for hvor stor betydning og ve6rdi komponisterne selv mener deres ve6rker har . I deres unge dage erkle6rede de minimalistiske komponister med stolthed, at deres musik ikke betf8d noget. Men efterhe5nden som tiderne og jobmulighederne har e6ndret sig, har de fe5et travlt med at udvikle en hel ideologi, der antageligt skulle komme til udtryk i deres kompositioner . Det lader sig nu engang ikke gf8re, pe5 en og samme tid at sle5 hjernen fra og overveje vigtige spf8rgsme5l . Der gives stf8rre trusler mod civilisationen end minimalisme. Me5ske er det bedre at ve6re forvoksede bf8rn end underse6tsige voksne . Det er jo ganske harmlf8st. Det var trods alt ikke en flok evnesvage, der opfandt atombomben . Sandheden er, at minimalisme er den lidenskabslf8se, kf8nslf8se og ff8lelsesforladte underle6gningsmusik til maskinalderens tre6tte ligegyldighed og eliminering af menneskelig personlighed . ) Man kan ikke andet end more sig.Det spf8rgsme5l, der bliver tilbage, er naturligvis om denne vurdering er retfe6rdig. Trods det muntert sprudlende vid virker MacDonald i sin he5nlige afvisning af fe6nomenet ne6sten perfid. Er minimalismen virkelig se5 komplet kunstnerisk uforsvarlig og endog fordummende for lytteren? Er det virkelig ute6nkeligt, at Philip Glass kunne ve6re lige se5 inderligt oprigtig og velmenendesom f.eks. Beatles var i deres bedste stunder?Forholdet mellem tid og musik, eller om man vil: musikken som tidse5ndens stemme, som MacDonald argumenterer for i forbindelse med be5de Floyd og Glass tages atter op i et kapitel om techno/dance, hvor MacDonald anmelder compilationen Machine Soul . Oversat til dansk bliver opsamlingens navn til maskinsje6l . Alene den titel me5 have fe5et Macdonald til at se rf8dt. Men hvad skal man egentlig mene om elektronisk musik? Kan de nye muligheder synthezeiser, sampler, computer og sequenzer giver ikke bruges pe5 en spe6ndende og kreativ me5de? Ligger det ikke i ganske naturlig forle6ngelse af de studieeksperimenter netop de store 60 er grupper foretog? Kan man overhovedet tale om stil over for noget, der i langt hf8jere grad er en arbejdsmetode end en genre? Og som arbejdsmetode betragtet: er det se5 ikke vigtigere hvad der kommer ud af hf8jtaleren end hvordan det er lavet? Hvordan skal man overhovedet defineree elektronisk musik? Var se5dan noget i sin tid som spillede5ser, selvspillende klaverer m.v. ikke en form for tidlig techno? Alle disse spf8rgsme5l bliver grundigt og samvittighedsfuldt behandlet i MacDonalds artikkel.Brian Eno har fremff8rt den tankeve6kkende ytring, at al indspillet musik er elektronisk musik. Da det er en mekanisk gengivelse, er det dybest set ogse5 techno. Det handler ikke om hvor meget signalet er bearbejdet. Selve den mekaniske gengivelse er en manipulation. At man med godt optager- og afspilningsudstyr kan indfange et menneskes stemme, se5 ingen kan hf8re forskel, frem for tilfe6lde hvor man bevidst gengiver den ste6rkt forvre6nget/bearbejdet gf8r ingen forskel. Selve det at stemmen kommer fra en maskine frem for menneskets strube er en manipulation. Forff8lger man denne tanke videre, kunne man me5ske oven i kf8bet mene, at det ste6rkt bearbejdede signal er e6rligere. Det ste5r ved hvad det er, giver ikke en falsk illusion om, at der ste5r en levende sanger inde i ens dagligstue. En grammofon er ikke en varm linie til en orkesterforening, hvor man hidkalder musikere, der kommer farende ind i ens hjem og stiller deres instrumenter op. Det lyder bare se5dan. Altse5 en manipulation, en forfalskning. Det er en kendt sag, at frem til og med 50 erne blev plademediet regnet for noget underlegent. Den rigtige musik var noget, man mf8dte i koncertoplevelsen. Det er ironisk at en mand som Sonny Rollins, der har efterladt sig se5 mesterlige albums som Saxophone Collosus og Way Out West , ikke havde noget synderligt til overs for plademediet, men anse5 plader for blot at ve6re koncertreklamer. Det var netop i MacDonalds hf8jt priste 60 ere, at plademediet blev en selvste6ndig kunstart, et medie, der lige se5 lidt kunne sammenlignes direkte med koncerter, som man uden videre kan se6tte film og teater over for hinanden. Pladen blev sin egen institution med sine egne muligheder og begre6nsninger. Deraf fulgte ogse5, at den begyndte at gf8re ting, der ikke kunne lade sig gf8re i en koncertsal, at den beve6gede sig ve6k fra den naturtro gengivelse i retning af langt mere bearbejdede signaler og lyde. Dette er ikke mindst Beatlesplader som Revolver og Sgt. Pepper tydelige eksempler pe5. Ne5r man anskuer dette i lyset af Enos betragtning, me5 man sige, at plademediet foldede sig ud, som det, det hele tiden dybest set havde ve6ret, men hidtil ikke ste5et ved, at det var. I forle6ngelse af dette kan man se5 mene, at den absolutte mekanisering er den eneste fuldgyldigt konsekvens. Altse5: musikere kan hf8res i koncertsale, mens maskinerne har overtaget pladeproduktionen. Det synes at ve6re en logisk og sammenhe6ngende udvikling, der ff8rer historien netop derhen, hvor den fra starten pegede. Men man me5 ogse5 modsat spf8rge efter mening og hensigt. Er det i sig selv et ideelt me5l for plademediet at fuldende en forvandling fra optaget koncert til spillede5se, bare fordi det er en logisk sammenhe6ngende beve6gelse? Hvis den reelle mening med en pladeudgivelse er, at den skal fryde en potentiel lytter, forekommer det urimeligt at tyrannisere pladekf8berne med en udvikling, der nf8dvendigvis me5 ve6re rigtig, fordi den he6nger godt sammen. Den kan he6nge nok se5 godt sammen. Hvis den ikke gf8r nogen gladere, er den ikke desto mindre forkert. Enos beme6rkning om at al plademusik er elektronisk, kan le6ses i noterne til udgivelsen OHM The Early Gurus Of Electronic Music . Denne ville MacDonald formodentlig have haft stf8rre sympati for end Machine Soul , som fe5r det glatte lag i The Peoples Music . Monoton og enerverende maskinmusik, der illustrerer en iskold sje6llf8shed og fuldste6ndig frave6r af kunstnerisk ansvarlighed pe5 en opsamling med inkompetente noter, skrevet af folk, der ved for lidt, remser en masse navne op, men mangler historisk perspektiv og konsekvens. OHM The Early Gurus Of Electronic Music ville ikke med rette kunne vurderes helt pe5 samme me5de. Dels har den det historiske perspektiv, MacDonald efterlyser. Dels fremviser den en re6kke spe6ndende og beme6rkelsesve6rdige resultater. En anmelder skrev begejstret: Glem alt om technotrance og andre nyere fe6nomener. Her er den elektroniske musik, der virkelig batter noget. (1) Om MacDonald ville ve6re enig er sve6rt at sige, men jeg te6nker, at i det mindste dele af udgivelsen ville have pe5kaldt hans opme6rksomhed. Nok mest de e6ldre dele. Sagen er nemlig den, at det er i de tidlige bestre6belser, man for alvor sporer legelyst, kreativitet og udforskning af muligheder. Efterhe5nden som man finder ud af, hvad der lader sig gf8re, synes produkterne mere og mere at stivne i en statisk form, der ikke rigtig kommer nogen vegne. Det er derfor oplagt at hf8re Machine Soul som en fortse6ttelse af OHM The Early Gurus Of Electronic Music . At se de to udgivelser i sammenhe6ng perspektiverer i hf8j grad, se5 man ikke kan andet end give MacDonald ret i, at engang spillede menneskene pe5 maskinerne. Nu er det maskinerne, der spiller pe5 menneskene , og at efterhe5nden som udstyret er blevet bedre, er kreativiteten blevet tilsvarende ringere . Noget lignende kan konstateres inden for Beatles-universets egne rammer. George Harrisons Electronic Sounds fra 1969 kunne se5dan set lige se5 godt ve6re lavet i ge5r. Hvad senere bestre6belser inden for electronica og det, der ligner har kunne tilff8je, er minimalt. Netop ne5r man husker pe5, hvor enorm udviklingen af nyt apperatur har ve6ret, er det besynderligt, at forskellen ikke er stf8rre. Det man kan ve6re forvisset om er, at det har ve6ret en mere kre6vende proces at gf8re det dengang. Alle de opfindelser, der kom i de efterff8lgende 30 e5r, me5tte George klare sig uden. Hvordan han har be5ret sig ad vil fra et nutidigt synspunkt ve6re lidt af en ge5de. Det har givetvis ve6ret besve6rligt og omste6ndigt. Det er det ikke at lave et tilsvarende produkt i dag. Nogle computerprogrammer kan omtrent gf8re det selv med et minimalt indskud af menneskeligt initiativ. At ville kalde dette fremskridtsorienteret udvikling svarer nogenlunde til at he6vde, at Leonardo Da Vinci og William Shakespeare har ve6ret snotdumme, dybt primitive eksistenser fordi de ikke vidste, hvad en kaffemaskine er for noget, hvilket jo selv den mest uoplyste ved i dag. At betragtningen er forkert, siger sig selv. Man me5 snarere lige omvendt sige, at det, der er lavet uden moderne hje6lpemidler, fortjener mere respekt, end det, der takket ve6re nye muligheder, er blevet langt lettere. George Harrison havde ikke noget computerprogram at benytte sig af. Hver eneste lydmanipulation har kre6vet arbejde og pre6cicionsindstilling af en me6ngde i dag overflf8digt udstyr. Men alle de nye opfindelser me5 da kunne et eller andet. Noget mere end bare at lette arbejdsprocessen og skabe genveje til at gf8re det samme som for 40 e5r siden. Det er, hvad man helt automatisk te6nker. Kan alle disse vidundermaskiner slet ikke bruges til noget helt nyt, aldrig ff8r hf8rt? Hele ens organisme rejser sig spontant i protest mod en udvikling, som i bund og grund bare laver kaffemaskiner, der gf8r det stadig lettere og hurtigere at fe5 brygget en kandefuld. Det kan simpelthen ikke ve6re rigtigt, siger man. Hf8jt uddannede teknikere kan da ikke spilde deres tid pe5 en se5 ligegyldig me5de. Der me5 ve6re en uendelig verden af helt nye, uopdagede muligheder, synes man.Dette er netop en af de rystende pointer. Hvem som helst kan med selv de billigste modeller pe5 markedet fabrikere et produkt, der lyder af noget, som et eller andet . Det er naturligvis dette, der mere end noget andet foruroliger MacDonald. Han ser med rette! et talentlf8shedens demokrati, hvor musikbranchen bliver e9n stor amatf8rernes aften.Men naturligvis er billedet ikke helt se5 entydigt. Den se5kaldte lo-fi bf8lge me5 betragtes som en modbeve6gelse, som et opgf8r med maskinerne. Men hvad er se5 lo-fi for noget. Det er kortest sagt primitive indspilninger, med demonstrativt de5rlig lyd. Det er klart, at det har en forbindelseslinie tilbage til 60 erne og hipie-kollektivernes akustiske guitarer. Men ogse5 dette er musik fra amatf8rernes soveve6relser. Ligesom den teknologiske udvikling har gjort computere til hver mands eje, har den ogse5 gjort det muligt selv for arbejdslf8se at anskaffe en firespors be5ndoptager. Te6nd for den og hak lf8s pe5 din guitar. Denne romantiserende ide9 om, at kunne finde tilbage til en e6gte og menneskelig musik er imidlertid et falsum. Det er en sve6rmerisk drf8m om, at kunne forandre noget, bare ved at fabrikere noget andet i soveve6relset. Men produktet er som regel stort set lige se5 ligegyldigt og uinteressant som de pendanter, der fremstilles pe5 en computer. Sagen er i al sin enkelhed, at ingen gider at hf8re det. De har alle sammen travlt med at lave deres eget produkt. At sondre i forhold til hvor hf8jteknologisk eller modsat lavteknologisk produktet er, glipper den egentlige pointe. Sagen er i al sin enkelhed den, at alle har travlt med at lave deres eget lort, og derfor ikke gider at hf8re de andres. Det er her lo-fi beve6gelsen ge5r fejl i forhold til deres sve6rmen for 60 erne. Det, der skete i 60 erne, var nemlig at musik blev en forenende faktor, noget man kunne mf8des omkring. I og omkring musikken opstod der et fe6llesskab. Den uendelige strf8m af soveve6relsesplader er lige modsat udtryk for en ekstrem individualisering , hvor i virkeligheden ingen har lyst til at hf8re pe5 andet end sig selv.Hvad stiller man op over for alt dette uve6sen? Det nytter ikke, at melde sig pe5 soveve6relsesfronten og tage del i talentlf8shedens demokrati. Det er naivt sve6rmeri at tro, man alene ved sin utilfredshed med andres produkter kan e6ndre noget, ved at sige: nu skal i hf8re hvordan det skal gf8res . Man kan tage konsekvensen af udviklingen, og lave sine egne ting bare for at fe5 ny musik, man kan holde ud at hf8re pe5. Men at benytte sig af de mange tilge6ngelige distributionskanaler er en frygtelig fejltagelse. Det er at belaste det i forvejen overme6ttede marked med endnu et overflf8digt produkt. At ville pe5virke udviklingen med sin heroiske indsats er sve6rmeri. Det var noget man kunne i 50 erne og 60 erne. I dag kan man blot bidrage til overme6tningen af et allerede ekstremt overme6ttet marked. Eller lade ve6re! dette er faktisk det mest heroiske, der er at stille op: modste5 fristelsen til ogse5 at ville se sit navn pe5 hylsteret til en cd. At beke6mpe den narcissistiske impuls til at kunne smigre sin forfe6ngelighed med at sige: Jeg har lavet en plade , er det bedste man kan gf8re for menneskeheden. Ja det er faktisk den eneste position, der gives uden for talentlf8shedens demokrati. Pe5 den anden side vil jeg ikke anbefale, at ff8lge MacDonalds eksempel og bege5 selvmord. At tidens forfald blev ham for meget, forste5r man kun alt for godt. Men der me5 ve6re en anden udvej. Mens jeg stod i mit kf8kken og var ved at lave en kop the, kom jeg til at kigge ud ad vinduet. Fik f8je pe5 naturen. I et kort svimlende f8jeblik forekom det mig helt fantastisk. Livet tog form af noget stort og smukt. Meningsfylde! En kynisk postmoderne te6nkning, der hylder meningslf8seheden og betragter frave6ret af sandhed som den eneste sandhed, ville kalde dette magiske f8jeblik fantasteri’. Den vil he6vde, at det intet havde med virkeligheden at gf8re. Men dersom vi altid kunne se verden med de f8jne, ville det ve6re virkeligheden. – Ian MacDonald

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *