Palæstina nyt medlem af Den Internationale Straffedomstol

Palæstina blev i dag det 123. medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Det sker, efter at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, omkring årsskiftet tiltrådte domstolens statut – Romstatutten. Det betyder, at ICC fra i dag har generel jurisdiktion over det palæstinensiske territorium og den palæstinensiske befolkning. Begås der derfor krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, eller folkedrab på det palæstinensiske territorium, eller af palæstinensere, vil ICC kunne retsforfølge og straffe de skyldige.

 

Egentlig har ICC allerede jurisdiktion over situationen i Palæstina, og en såkaldt ’indledende undersøgelse’ har da også været i gang siden januar måned. Det skyldes, at Abbas samtidig med at han underskrev tiltrædelsen til Romstatutten også indleverede en såkaldt ’artikel 12(3) deklaration’. Med denne deklaration gav han domstolen jurisdiktion over de palæstinensiske områder tilbage til den 13. juni 2014. Denne dato refererer til begyndelsen på de israelske militære operationer på Vestbredden, som skete som reaktion på, at tre israelske teenagere blev bortført og dræbt. Den ophedede situation ledte dernæst til en stor stigning i palæstinensiske raketangreb mod Israel og til den 50 dage lange israelske offensiv i Gaza – den såkaldte Operation ’Protective Edge’ – som kostede mere end 2.200 palæstinensere livet, hvoraf langt størstedelen sandsynligvis var civile, og efterlod mere end 100.000 palæstinensere hjemløse.

 

Reaktionerne på beslutning om at gå til ICC har været blandede. I USA har tilgangen været meget kritisk, og i Canada har man ligefrem nægtet at anerkende Palæstinas medlemskab af ICC. Israels umiddelbare reaktion var da også at udtrykke hård kritik, og man valgte bl.a. at tilbageholde en række skatter fra de palæstinensiske myndigheder som reaktion på beslutningen. Disse penge tilbagebetales dog nu.

 

Konflikten mellem Israel og Palæstina går altså nu ind i et nyt stadie, hvor konflikten rykker fra slagmarken til retslokalerne i Haag. Her vil vi sandsynligvis se et fornyet fokus på 2014 offensiven i Gaza, men måske også på bosættelsessituationen på Vestbredden og i det østlige Jerusalem. Der er altså utrolig mange personer som med en vis rimelighed kunne føle sig utrygge ved situationen. Palæstinensere som har været involveret i raketangreb mod civile områder i Israel kunne være sårbare for retsforfølgelse. Det samme kunne israelske officerer og politiske ledere som var involveret i Gaza-operationen, eller som er indblandet i den israelske bosættelsespolitik.

 

At Palæstina nu er blevet medlem af ICC er dog ingen garanti for, at konflikten nødvendigvis vil medføre retssager, og der vil nok under alle omstændigheder gå noget tid før vi når så langt. Det skyldes, at der skal en del skridt til, før ICC’s anklager kan nå frem til, at retssager mod enkeltpersoner bør indledes, og at man sandsynligvis vil gå forsigtigt frem i sagen. Det første skridt, som allerede er påbegyndt, er de rent indledende undersøgelser som først skal sandsynliggøre, at der er blevet begået forbrydelser som er alvorlige nok til behandling af ICC, og herunder at der ligger nogle rimelige beviser som sagen kan bygges på. Herudover skal anklageren som udgangspunkt respektere, at ihvertfald Israel rent faktisk undersøger nogle af de hændelser som førte til civile tab under Gaza-offensiven. Det gælder dog kun så længe at anklageren mener, at der er tale om reelle og dækkende undersøgelser som ikke blot har til formål at dække over forbrydelser eller lignende. Under alle omstændigheder vil der derfor sandsynligvis gå lang til før vi (måske) får egentlige retssager at se. Herudover har USA også vist interesse for at få sagerne udsat. Det kan dog kun ske gennem en vedtagelse af en Sikkerhedsrådsresolution, som alene kan udsætte sager 12 måneder ad gangen. Hvorvidt der kan samles stemmer til et sådant forslag, og hvorvidt de øvrige permanente medlemmer kunne finde på at blokkere et sådant forslag er dog uklart på nuværende tidspunkt.

Marc Schack

Marc Schack

Perspektiver på krig og masseforbrydelser Marc har en Ph.d. fra Det Juridiske Fakultet, KU, og beskæftiger sig primært med forskningsområder inden for International Strafferet, Krigsret, Folkeret mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *