Mildere straffe for bl.a. simpel vold og skattesvig på vej

I de seneste år har længere fængselsstraffe fyldt debatten i Folketinget og sat sit præg på en række ændringer af straffeloven med skærpede straffe til følge. I en række tilfælde har lovgiver tilmed udførligt i forarbejderne tilkendegivet, hvad straffen skal være for forskellige former for kriminalitet. En lovændring om øget anvendelse af samfundstjeneste betyder, at vindene nu blæser i retning af mildere straffe på visse områder.

Den 1. maj 2015 træder en ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. i kraft. Loven finder anvendelse på domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden. Dette gælder, selv om det strafbare forhold er begået før lovens ikrafttræden. Selv om lovændringen således endnu ikke formelt er trådt i kraft, findes der allerede adskillige afgørelser fra domstolene, hvor der i præmisserne – som begrundelse for at idømme en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste – er henvist til den nævnte lovændring.

Formålet med lovændringen, som bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv., er at revidere reglerne med henblik på at øge anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.

Formålet med samfundstjeneste er overordnet set så vidt muligt at begrænse anvendelsen af frihedsberøvelse som straf. Derved undgås, at lovovertrædere bliver udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel.

Før der idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste har en medarbejder fra kriminalforsorgen haft en samtale med den tiltalte for at afklare, om pågældende er egnet til at indgå i et forløb med samfundstjeneste. Udfører en person ikke den samfundstjeneste (maksimalt 300 timer), som han er blevet dømt til at udføre, ændres dommen fra at være en betinget fængselsstraf til at blive en ubetinget fængselsstraf, der skal afsones.

Der lægges med loven op til, at samfundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således tillægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område bør ifølge lovforslaget navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kriminalitet.

Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. omfatte visse sager vedrørende såkaldt simpel vold (straffelovens § 244). Straffelovrådet anfører i betænkningen, at i sager om simpel vold anvendes samfundstjeneste allerede forholdsvis ofte. Samfundstjeneste blev i årene 2007-2011 anvendt i 4.137 voldssager, og det må antages, at langt hovedparten af sagerne angik simpel vold. Dette skal ses i forhold til, at der i de samme år blev idømt indtil 3 måneders ubetinget fængsel i 6.213 sager om simpel vold. Efter Straffelovrådets opfattelse har anvendelsen af samfundstjeneste i voldssager ikke haft negative konsekvenser.

Et andet og nyt område for øget anvendelse af samfundstjeneste som nævnes i betænkningen og i lovforslaget er skattesvig. I betænkningen bemærkes det af Straffelovrådet, at der ikke er grundlag for fortsat at udvise særlig tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i sager om skattesvig. Straffelovrådet bemærker i den forbindelse, at der i sager om skattesvig efter fast praksis idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb. Endvidere skal selve det unddragne beløb også betales.

Det skal blive interessant at følge udviklingen i strafniveauet for bl.a. simpel vold og skattesvig i lyset af lovændringen. Siden samfundstjeneste blev taget i anvendelse som en forsøgsordning i 1982, har der været gode erfaringer med ordningen. Det er derfor formentlig ikke sidste gang, at lovgivningen om samfundstjeneste ændres i retning af øget anvendelse af ordningen. Derudover skal man selvfølgelig heller ikke underkende, at øget anvendelse af samfundstjeneste kan være med til at løse et pladsmæssigt problem i fængslerne i lyset af de mange strafskærpelser, der er rettet mod rocker-/bandemedlemmer, hjemmerøvere og tilrejsende udenlandske kriminelle.

På kriminalforsorgens hjemmeside (www.kriminalforsorgen.dk) kan man læse nærmere om samfundstjeneste og lovændringen.

Peter Trudsø

Peter Trudsø

Alt om strafferet og straffeproces Peter Trudsø har de seneste 10 år arbejdet som forsvarsadvokat i København. Han er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1998, hvor han nu er tilknyttet som censor. Peter har tidligere været ekstern lektor ved Københavns Universitet i straffeproces og økonomisk kriminalitet. Peter forestår løbende undervisning af andre forsvarsadvokater samt anklagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *