Kan Bladtegnerne forhindre nyhedsmedier i at vise Muhammed-tegningerne?

I gårsdagens Jyllands-Posten kunne man læse, at Danske Bladtegnere (der hører under Dansk Journalistforbund) har meddelt Danmarks Radio, at sidstnævnte ikke længere må vise Muhammed-tegningerne fra Jyllands-Postens famøse artikel af 30. september 2005 uden forudgående tilladelse. DR havde ifølge en aftale med CopyDan ret til at vise tegningerne, men dette aftaleforhold har bladtegnerne nu fået mulighed for at ændre. At DR nu står i samme situation som andre medier, er der ikke i sig selv noget dramatisk i. Men baggrunden for at undtage netop Muhammed-tegningerne synes at bunde i et bredere ønske fra bladtegnerne om at forhindre nyhedsmediers brug af tegningerne som sådan, med mindre der opnås tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Ifølge bladtegnerne er der således tale om en krænkelse af tegnernes ophavsret, såfremt nyhedsmedier viser tegningerne.

Formanden for Danske Bladtegnere Lars Refn udtaler således til Politiken, at

”Dermed bringer vi DR i samme situation som alle andre medier. Det betyder bare, at DR nu skal spørge tegneren først og i øvrigt aftale en pris. Det sker blandt andet fordi, der har været debat om Adam Holms brug af tegningerne i forbindelse med et interview med Flemming Rose. Og fordi, der er nogen, der kalder sig ytringsfrihedsfundamentalister, der med knyttede næver siger at nu skal vi genoptrykke alle Muhammed-tegningerne. Og så er det bare, vi siger, at man ikke skal trykke noget som helst uden at have vores accept”.

Tidligere formand for Danske Bladtegnere Claus Seidel, som har underskrevet brevet til DR, udtaler til JP, at

”Efter min vurdering er det et brud på ophavsretsloven, når en hvilken som helst avis trykker tegningerne uden at spørge tegneren selv,« siger Claus Seidel, der ikke mener, at genoptrykning af tegningerne kan høre under mediernes ret til at citere et værk. Han pointerer, at »ingen bladtegnere var blevet spurgt«, da for eksempel Information, Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten m.fl. genoptrykte tegningerne i 2008. »Alle aviser skal følge loven, som den altid har været. Men gang på gang har de danske dagblade ikke respekteret dette,«

Da jeg ikke er ekspert i ophavsret, skal jeg ikke gå nærmere ind i spørgsmålet om, hvorvidt Danske Bladtegnere har ret i, at ophavsretsloven giver dem ret til at forhindre nyhedsmedier i at bringe tegningerne, udover at pege på, at der i hvert fald findes et par Landsretsafgørelser, der synes at balancere hensynet til ophavsret mod retten til ytringsfrihed.

Men skulle et dansk medie vælge at trodse Bladtegnerne og eksempelvis trykke tegningerne den 30. september i år, hvor te har 10 års jubilæum, vil det i tilfælde af et retsligt opgør ikke nødvendigvis være ophavsretsloven alene, der afgør, hvem der får ret. Også den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er en del af dansk ret, er en relevant retskilde, som ophavsretsloven vil skulle fortolkes i lyset af, såfremt sidstnævntes indhold medfører indgreb i en konventionsrettighed.

I Ashby Donald and Others v. France fra 2013 slog den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) netop fast, at ytringsfriheden i Menneskerettighedskonventionen også finder anvendelse i sager om ophavsret, hvilket EMD har gentaget i den svenske admissibilitetsafgørelse Fredrik Neij and Peter Sunde Kolmisoppi (The Pirate Bay) v. Sweden (se disse to (I, II) glimrende blogs om afgørelserne).

De to sager drejede sig henholdsvis om nogle modefotografer, der blev dømt for på en hjemmeside for at have anvendt ophavsretligt beskyttede fotografier fra et modeshow i kommerciel sammenhæng, samt om den svenske fildelingstjeneste Pirate Bay, der uden tilladelse tillod brugerne af dele ophavsretligt beskyttet materiale som film og musik, og hvis bagmænd blev dømt derfor. EMD slog fast, at mens ytringsfriheden er relevant i disse sager, skal den balanceres mod hensynet til rettighedshaverne, der også nyder beskyttelse under konventionens art 1 protokol 1 vedrørende ejendomsret. I begge tilfælde fandt EMD, at hensynet til ophavsretten vejede tungere end hensynet til ytringsfriheden. Men det skyldes i vidt omfang, at der i begge sager var tale om anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale til kommercielle formål, snarere end om videreformidling af indhold med af interesse for den offentlige debat, hvorfor ytringsfriheden blev tildelt begrænset vægt.  Det er afgørende at lægge mærke til EMDs udtalelse i den svenske sag:

In this connection, the Court would also underline that the width of the margin of appreciation afforded to States varies depending on a number of factors, among which the type of information at issue is of particular importance. In the present case, although protected by Article 10, the safeguards afforded to the distributed material in respect of which the applicants were convicted cannot reach the same level as that afforded to political expression and debate.

Det er svært at forestille sig et emne, der giver anledning til mere offentlig og politisk debat end ytringsfrihedens grænser i kølvandet på Muhammed-tegningerne. Derudover er det væsentligt at pege på, at pressen og nyhedsmedier generelt nyder en højere grad af ytringsfrihed end andre aktører under konventionen (se eks. Oberschlick mod Østrig) og, at der generelt skal mere til at retfærdiggøre indgreb i pressefrihed end i ytringsfriheden for eks. en kommerciel hjemmeside eller en ulovlig fildelingstjeneste. Når Adam Holm i et interview med Flemming Rose vedrørende ytringsfrihed oven på angrebet mod Charlie Hebdo viser tegningerne, og når danske aviser oven på et terrorforsøg   mod Kurt Westergaard gør det samme, er det altså en helt anden situation end den, hvor eks. en privatperson lægger samme tegninger op på egen hjemmeside med et hadsk udfald mod muslimer, eller hvor tegningerne bliver brugt i kommercielt øjemed.

Man kan også forestille sig, at danske domstole og/eller EMD vil lægge vægt på, at tegningerne har været bragt i mere end 150 medier i 43 lande (pr. 2006), samt i adskillige danske trykte og elektroniske medier uden, at tegnerne tilsyneladende har gjort gældende, at deres ophavsrettigheder er blevet krænket.

På den baggrund må det antages at være tvivlsomt, om Danske Bladtegnere kan få medhold i, at danske nyhedsmedier i et hvert tilfælde skal indhente tilladelse til at vise Muhammed-tegningerne som dokumentation i nyhedsdækningen af et emne, som er af væsentlig offentlig interesse – en interesse der givetvis kun vil højnes frem mod 10 års jubilæet 30. september i år.

 

Jacob Mchangama

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Kommentarer til “Kan Bladtegnerne forhindre nyhedsmedier i at vise Muhammed-tegningerne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *