Knivloven igen, igen

Justitsministeriet sendte lige før jul et lovudkast i høring vedrørende knive og såkaldte ”blankvåben”. Lovudkastet indebærer, at enhåndsbetjente foldeknive bringes ud af gruppen af særligt farligt knive og vil fremover blive behandlet efter hovedreglen. Desuden medfører forslaget, at det i alle tilfælde skal være et krav for at besidde en kniv på offentligt tilgængeligt sted, at der er et ”anerkendelsesværdigt formål” hermed. Besiddelse på offentligt område af eksempelvis en almindelig mindre lommekniv, som efter nugældende våbenlovs § 4, stk. 1, 2. pkt., ikke er omfattet af noget forbud, vil fremover være strafbar, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.

I pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det anført, at det ikke med forslaget er hensigten at forbyde anvendelsen af almindelige små foldeknive – f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller proptrækkere – til dagligdags og fredelige praktiske gøremål. Samme steds er anført, at det vil være muligt at medbringe lommekniv til konkrete formål. I bemærkningerne til forslagets § 1 er det anført, at det som udgangspunkt vil være en overtrædelse, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant. Det er endvidere anført, at der i forhold til knive, der indgår i et værktøj, som f.eks. en lille lommekniv, et multiværktøj eller en proptrækker, i mange tilfælde vil være tale om et konkret anerkendelsesværdigt formål med at medbringe en sådan kniv på offentligt sted.

Advokatrådet har den 19. januar 2016 afgivet høringssvar vedrørende lovudkastet og har bl.a. anført, at betoningen af, at det anerkendelsesværdige formål skal være ”konkret”, vil kunne føre til fortolkningstvivl. Spørgsmålet er nemlig, om det konkrete formål, der gør en besiddelse anerkendelsesværdig, skal have aktualitet, forstået på den måde, om der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem besiddelsen og den aktivitet, der nødvendiggør besiddelsen.

Advokatrådet har i høringssvaret bl.a. illustreret problemstillingen med et konkret eksempel vedrørende en sommerhusejer, der til og fra sommerhus medbringer sin værktøjskasse med et multiværktøj. Hvis redskabet skal bruges på det aktuelle sommerhusbesøg er det lovligt. Men hvad gælder i det tilfælde, hvor borgeren blot som fast praksis medbringer sit værktøj til sommerhusture for det tilfælde, at der skal foretages reparationer? Eller altid medbringer sit værktøj, for det tilfælde, at han spontant beslutter sig for at køre til sit sommerhus?

Der vil næppe være tvivl om, at en lang række borgere som led i deres almindelige liv, og ikke nødvendigvis kun i forbindelse med erhvervsudøvelse, besidder lommekniv eller multiværktøj på daglig basis, og med et formål, der på generelt plan må anses for anerkendelsesværdigt. Lovforslaget vil derfor muligvis gribe ind i en stor gruppe menneskers daglige liv.

Advokatrådet har i sit høringssvar derfor anbefalet, at det tydeliggøres, om tidsmæssig eller aktualitetsmæssig sammenhæng mellem besiddelsen og den aktivitet, der nødvendiggør besiddelsen, indgår i vurderingen af formålets anerkendelsesværdighed, og at det i øvrigt overvejes at iværksætte en bred oplysningskampagne, såfremt almindelig adfærd i en række typesituationer, der i dag er lovlig, kriminaliseres.

Høringssvaret er offentliggjort på www.advokatsamfundet.dk

 

 

Torben Jensen

Torben Jensen

Kvalitet i lovgivningen Torben Jensen er generalsekretær i Advokatsamfundet og har tidligere arbejdet i en længere årrække som embedsmand i Justitsministeriet og praktiseret som forsvarsadvokat i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. Torben beskæftiger sig primært med forskellige aspekter af retssamfundet, herunder kvalitet i lovgivningen, lovforberedelsen og den politiske beslutningsproces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *