Så dyrt er det at forfalske et eksamensbevis

Styrelsen for Videregående Uddannelser offentliggjorde den 25. maj 2016 en pressemeddelelse med oplysning om, at Københavns Politi har sigtet 27 personer for at have uploadet uægte gymnasiale eksamensbeviser til deres ansøgninger på ansøgningsportalen Optagelse.dk. Styrelsen for Videregående Uddannelser indgav politianmeldelse i 2013.

 

Det sædvanlige journalistspørgsmål til politiet er så: “Hvad er strafferammen for dokumentfalsk?” Svaret på dette spørgsmål er først og fremmest, at det sjældent gør nogen meget klogere at konstatere, hvad strafferammen er for en given forbrydelse.

 

Ifølge straffelovens § 172, stk. 1 er straffen for dokumentfalsk fra bøde og op til fængsel i to år. Efter straffelovens § 172, stk. 2 kan straffen stige til fængsel i seks år, hvis der er tale om dokumentfalsk af særlig grov karakter eller et større antal forhold er begået.

 

Det interessante er således ikke strafferammen, men hvordan en konkret forbrydelse straffes i retspraksis. I retspraksis findes en række sager, hvor personer er dømt for at anvende forfalskede eksamensbeviser. Her skal nævnes to sager:

 

Østre Landsret afsagde i 2002 dom i en sag (U2002.1965Ø), hvor en 29-årig blev fundet skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens paragraf 171 ved i 1994 i forbindelse med en ansøgning om optagelse på Københavns Universitet at have fremsendt en falsk bekræftet kopi af eksamensprotokollen fra et gymnasium, hvoraf fremgik, at personen havde bestået HF med 10.1 i gennemsnit. Personen blev straffet med fængsel i 40 dage. Navnlig henset til den tid, der var gået, siden forholdet blev begået, blev straffen gjort betinget bl.a. med vilkår om samfundstjeneste i 40 timer.

 

I 2006 afsagde Østre Landsret dom i en sag (U2006.2814Ø), hvor en person blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 171, idet hun over for et advokatkontor og et universitet havde gjort brug af et falsk eksamensbevis, idet hun havde rettet i sit eksamensbevis fra universitetet. Herved opnåede hun ansættelse som advokatfuldmægtig og senere som underviser på et universitet. Landsretten lagde til grund, at såfremt hun havde givet rigtige oplysninger om sine resultater, ikke ville være kommet i betragtning til de omtalte stillinger. Landsretten bemærkede ligefrem, at hendes varetagelse af stillingerne havde medført i hvert fald risiko for skadevirkninger for advokatkontoret, kontorets klienter, universitetet og de studerende. Straffen blev fastsat til 60 dages ubetinget fængsel.

 

På baggrund af retspraksis illustreret ved de to konkrete sager, hvor sag nr. 2 selvfølgelig er grovere end sag nr. 1, er det min vurdering, at såfremt de sigtede findes skyldige, vil straffen være 40 dages betinget fængsel eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

 

De fleste sigtede i sagskomplekset vil formentlig have gode personlige forhold. Dertil kommer, at reglerne om samfundstjeneste blev ændret 1. maj sidste år, således at samfundstjeneste anvendes i øget omfang. (Læs mere om de nye samfundstjenesteregler i min tidligere blog http://www.ruleoflaw.dk/mildere-straffe-for-bl-a-simpel-vold-og-skattesvig-paa-vej/)

 

I forhold til en eventuel bagmand, der har stået for produktionen af de falske eksamensbeviser, gælder der selvfølgelig et helt andet strafniveau jf. den ovenfor nævnte bestemmelse i straffelovens § 172, stk. 2. På grund af den lange sagsbehandlingstid og de nye regler med øget anvendelse af samfundstjeneste er det dog ikke udelukket, at også en eventuel bagmand idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Straffens længde vil selvfølgelig være en helt anden end 40 dages fængsel. Det er også en mulighed, at en del af straffen for bagmanden gøres ubetinget og en del af straffen gøres betinget – en såkaldt kombinationsdom. Også i forhold til bagmanden er de personlige forhold afgørende – herunder særligt om pågældende tidligere er straffet.

 

Peter Trudsø

Peter Trudsø

Alt om strafferet og straffeproces Peter Trudsø har de seneste 10 år arbejdet som forsvarsadvokat i København. Han er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1998, hvor han nu er tilknyttet som censor. Peter har tidligere været ekstern lektor ved Københavns Universitet i straffeproces og økonomisk kriminalitet. Peter forestår løbende undervisning af andre forsvarsadvokater samt anklagere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *