Reminiscens af tidligere signallovgivning

Den 12. maj 2016 satte Højesteret et endeligt punktum i følgetonen om udvisning af den – mildt sagt – kontroversielle Gimi Levakovic.

Højesteret nåede ligesom Østre Landsret til det resultat, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at Levakovic ikke kan udvises af Danmark. Retten i Næstved var oprindeligt i 2015 nået til det modsatte resultat.

Sagen vedrørte for Højesteret spørgsmålet om udvisning af Levakovic, der er 46 år gammel og kroatisk statsborger, som kom til Danmark som 3-årig og har levet her siden, som i Danmark har fire børn, heraf to mindreårige anbragt uden for hjemmet, og som for en række forhold begået løbende over en lang årrække er straffet ved et stort antal domme.

Den konkrete sag, der var under pådømmelse, vedrørte besiddelse af et skydevåben med ammunition og fremsættelse af trusler. Sagen havde medført en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder.

Udvisningsspørgsmålet skulle herefter vurderes i lyset af udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter udvisning skal finde sted, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udvisningsspørgsmålet skulle samtidig vurderes i lyset af EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, hvorefter der ikke må træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten.

Højesteret udtalte herefter til støtte for, at der ikke skulle ske udvisning af Levakovic, bl.a., at:

“Det følger som nævnt af udlændingeloven, at [Levakovic] skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Afgørelsen af, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise [Levakovic], beror på, om udvisning efter den konkrete proportionalitetsvurdering, der som nævnt skal foretages efter EU-reglerne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil være et uforholdsmæssigt indgreb i hans ret til respekt for privatliv og familieliv.

Der skal ved proportionalitetsvurderingen lægges vægt på, at [Levakovic] har levet næsten hele sit liv i Danmark og har familiemedlemmer og børn her, og der skal lægges vægt på tilknytningen og hensynet til hans mindreårige børn her i landet, der ikke har forbindelse til deres mor, og som må formodes at ville få væsentligt vanskeligere ved at bevare kontakten til ham efter en udvisning. Der skal endvidere lægges vægt på hans meget begrænsede tilknytning til Kroatien, hvor han aldrig har været. På denne baggrund finder Højesteret, at det trods alvoren af hans aktuelle kriminalitet og trods hans kriminelle løbebane, der dog som nævnt ikke tidligere har medført, at der er blevet nedlagt påstand om udvisning, vil være et uproportionalt indgreb i hans ret til respekt for privatliv og familieliv at udvise ham.”

Højesteret nåede denne konklusion efter udførlig gennemgang af relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen.

Dommen har udløst kraftige politiske reaktioner, og regeringen annoncerede umiddelbart efter dommen, at regeringen nu vil fremsætte forslag til skærpelse af udlændingelovens § 26.

Skærpelsen vil herefter umiddelbart indebære, at udlændingelovens § 26, stk. 2, rulles tilbage til den udformning, den havde i 2011-12, da Venstre sidst var i regering. Bestemmelsen forudsatte dengang, at udvisning skulle finde sted, medmindre det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der kan herefter formentlig sættes spørgsmålstegn ved, hvilken – om nogen – skærpelse der rent faktisk vil være tale om, hvis de to ord ”med sikkerhed” indsættes i ordlyden igen.

Ordene “med sikkerhed” blev fjernet fra ordlyden af § 26, stk. 2, ved lov nr. 569 af 18. juni 2012.

Af bemærkningerne til dette lovforslag fremgik bl.a. følgende:

“5.2. Forslag om at ophæve udvisningsbestemmelsernes henvisning til ”med sikkerhed”

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge.

(…)

Regeringen foreslår, at ordene ”med sikkerhed” udgår af de nævnte bestemmelser.

Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning eller betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter §§ 22-24 – dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf – skulle foretages en skærpet afvejning efter § 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Den skærpede udvisningsafvejning efter udlændingelovens § 26, stk. 2, bestod således fortsat efter fjernelse af ordene, og der var ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende udvisningspraksis.

Grænserne for udvisning var og blev således fortsat Danmarks international forpligtelser, og – hvor dette var og er relevant – EU-retten.

Det forekommer således nærliggende, at en tilbagerulning af udlændingelovens § 26, stk. 2, og genindførsel af ordene “med sikkerhed”, ikke vil have nogen reel praktisk betydning i en udvisningssag som Levakovic’ eller andre al den stund, at der fortsat vil bestå en direkte forpligtelse til konkret i alle sager, hvor der nedlægges påstand om udvisning at foretage en proportionalitetsvurdering af udvisningen på den ene side over for bl.a. den udvisningstruede persons tilknytning mv. til Danmark og herboende personer på den anden side.

Denne vurdering vil fortsat skulle foretaget i lyset af Danmark internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for et familieliv, og i tilfælde af udvisningspåstande mod unionsborgere tillige EU-retten.

Levakovic’ tilknytning til Danmark og herboende mindreårige børn samt manglende tilknytning til Kroatien ville uanset den ene eller anden udformning af udlændingelovens § 26, stk. 2, være udslagsgivende, så udvisning ikke kunne finde sted.

Den bebudede ændring af udlændingelovens § 26, stk. 2, har således mest af alt karakter af en reminiscens af tidligere signallovgivning.

Eddie Khawaja

Eddie Khawaja

Udlændingeretten Eddie Omar Rosenberg Khawaja er partner i advokatfirmaet Homann, Jacobsen og Khawaja og har tidligere været ansat i Justitsministeriet og desuden været anklager hos Københavns Politi, statsadvokaturen og Rigsadvokaten. Herudover er Eddie ekstern lektor i faget Europæisk Strafferet og undervisningsassistent i faget Strafferet ved KU. Eddie beskæftiger sig primært med områder inden for udlændingeret, herunder spørgsmål om statsborgerskab, asyl, familiesammenføring mm., samt national og international strafferet og EU-ret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *