COWI’s kortlægning af hadforbrydelser

Konsulentfirmaet COWI har netop udsendt en stor kortlægning over omfanget af oplevede hadforbrydelser i Danmark. Om baggrunden for kortlægningen fremgår det bl.a.:

Undersøgelsen skal komplementere Justitsministeriets mfl. offerundersøgelser, som er gennemført siden 2005. De har bl.a. undersøgt i hvilket omfang årsagerne til vold mod ofre, efter ofrets egen opfattelse, skyldtes en hadforbrydelse, der er motiveret af racisme eller seksuel orientering. I årene 2008-2010 mente 10 pct. af de ofre, der havde været udsat for vold, at de ”ja, helt sikkert” eller ”ja, måske” havde været ofre for en hadforbrydelse. De tilsvarende tal for 2011-2012 var 16 pct. og for 2013 12 pct. Det svarer til ca. 0,1 pct. af befolkningen.

COWI’s kortlægning når frem til et markant større omfang af (oplevede) hadforbrydelser inden Justitsministeriets offerundersøgelser.

Kortlægningen viser, at 2,9 pct. af befolkningen svarer ”ja, helt sikkert” og 10,4 pct. svarer ”ja, måske” til, at de har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden for det seneste år. Det svarer til, at 13,3 pct. af befolkningen svarer, at de ”ja, helt sikkert” eller ”ja, måske” er blevet udsat for en eller flere hadforbrydelser.

Som det også fremgår af kortlægningen, er denne dog ikke sammenlignelig med Justitsministeriets offerundersøgelse:

Disse tal kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene i offerundersøgelserne. Det skyldes, at denne kortlægning medtager ni motivgrunde og ikke to motivgrunde, som offerundersøgelsen gør, samt at kortlægningen medtager flere typer af hændelser, herunder chikane, end offerundersøgelserne gør. Det betyder, at der er væsentligt flere, der føler sig udsat for en hadforbrydelse end offerundersøgelserne giver udtryk for. Ligeledes er der væsentligt flere, der vil kunne kategorisere den forbrydelse, de har været udsat for, som en hadforbrydelse.

På den baggrund kan man måske spørge, hvorvidt det er retvisende at kalde det en kortlægning af hadforbrydelser eller, om man ikke bidrager til at udvande begrebet.

Af mere konkrete anbefalinger med relevans for retssikkerhed og frihedsrettigheder kan fremhæves følgende:

Denne kortlægning dækker de motivgrunde, der er inkluderet i straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b (etnisk oprindelse, religion og tro, seksuel orientering, og i praksis herunder kønsidentitet). Disse fire kategorier ligger bag 27 pct. af de oplevede hadforbrydelser. Kortlægningen er suppleret med motivgrunde hentet fra internationale definitioner af begrebet (køn, alder, handikap, politisk eller anden anskuelse og social status). Befolkningens oplevelser af hadforbrydelser omfatter således flere kategorier end dem, der er nævnt i straffeloven.

Vi anbefaler: › At det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at sondre mellem de kategorier, der er omfattet af straffelovens bestemmelser, og de kategorier, der er omfattet af internationale definitioner af begrebet. › At der foretages en vurdering af, om kønsidentitet fortsat i praksis skal tolkes ind under seksuel orientering i straffeloven, eller om det skal fremstå som selvstændig kategori. Her bør erfaringer fra andre lande, hvis retlige beskyttelse mod hadforbrydelser inkluderer flere beskyttelsesgrunde, inddrages.

Rapportens ophavsmænd lægger altså op til, at det bør undersøges, hvorvidt straffelovens § 266 b skal udvides således, at flere kategorier af grupper er omfattet af bestemmelsens beskyttelse mod ”trusler og forhånende og nedværdigende” ytringer. En sådan anbefaling er på den ene side logisk; det forekommer ganske vilkårligt, at eks. handicappede ikke er omfattet af bestemmelsen. På den anden side demonstrerer anbefalingen også faren ved § 266 b, eftersom der kan tænkes en lang række definitioner af grupper, som kunne tænkes omfattet. Ud over handicap, kunne køn, kønsidentitet og social status eksempelvis være bud, der dog samtidig vil betyde en betragtelig indsnævring af ytringsfriheden. Så vidt ses behandler kortlægningen dog ikke spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er evidens for, at kriminalisering af ytringer medfører et fald i hadforbrydelser, hvilket spørgsmål er nok så væsentligt (om end givetvis svært at besvare entydigt).

Læs hele kortlægningen her

Jacob Mchangama

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *