Trylleri i Den Røde Bygning

En af overraskelserne i går i det store Omfordelingscirkus, som den årlige finanslov jo dybest set er, er idéen om at sætte salærerne til beskikkede forsvarsadvokater og advokater beskikket i medfør af en fri proces bevilling ned mirziamov.ru. Man har regnet sig frem til at kunne spare godt 15 mio . kr. på den konto og begrunder i finanslovsforslaget den mærkværdige manøvre med, at de vejledende (ja, vejledende takster) for domstolenes salærfastsættelse har udviklet sig mere end den almindelige prisudvikling i samfundet. Takster, som i øvrigt har været genstand for forhandling imellem advokaterne og domstolene år efter år efter år…..

Nu ved ingen (bortset fra tryllekunstnerne i Den Røde Bygning) hvor mange år deres  regnestykke går tilbage i tiden. Men går man fx bare 20 år tilbage vil man kunne se, at der på dette område har været et stor efterslæb, som man delvist har forsøgt at indhente i de senere år, så derfor er det vanskeligt at forstå det regnestykke, som finanslovsforslaget bygger på.

Og så er det værd at understrege, at en timetakst på 1.700 kr. altså ikke er lig med forsvarsadvokatens timeløn. Af det takstmæssige beløb skal bl.a. afholdes udgifter til kontorets drift, herunder husleje og aflønning af personale, ligesom advokaten har pligt til at tegne ansvarsforsikring, gennemføre obligatorisk efteruddannelse etc. Og bliver man dømt i en straffesag skal man i øvrigt selv betale sin forsvarers honorar. Statskassen lægger bare ud og inddriver efterfølgende pengene hos den dømte (hvis man kan).

Denne del af finanslovsforslaget er en misforståelse og finder forhåbentlig ikke vej igennem Folketinget. Det indeholder en risiko for at gøre hvervet som beskikket advokat i straffesager og civile sager for et lavstatusområde til skade for u- eller mindrebemidlede borgere. Det kan man i et retssamfund ikke være tjent med. Det er en ommer!

Torben Jensen

Kvalitet i lovgivningen Torben Jensen er generalsekretær i Advokatsamfundet og har tidligere arbejdet i en længere årrække som embedsmand i Justitsministeriet og praktiseret som forsvarsadvokat i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. Torben beskæftiger sig primært med forskellige aspekter af retssamfundet, herunder kvalitet i lovgivningen, lovforberedelsen og den politiske beslutningsproces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *