Professor i strafferet ved Kbh. Uni., Jørn Vestergaard, havde forleden en længere indlæg i Politiken, hvori det nye lovudkast om FEs muligheder til at indhente oplysninger om danskere i udlandet kritiseres. Jørns indlæg er (som vanligt) sagligt og interessant og det er svært ikke at dele hans bekymring over ihvertfald dele af det nye lovudkast. En af de ting, som Jørn peger på, er risikoen for, at den hårdt tilkæmpede forudgående domstolsprøvelse i praksis ender med at volde endog særdeles store problemer for domstolene, der måske vil føle sig pressede til at give efterretningstjenesten det, de beder om uden at have en reel mulighed for at foretage en ordentlig prøvelse. Jørns indlæg illustrerer imidlertid også efter min opfattelse ganske godt, at vi fortsat mangler en række pejlepunkter i forhold til at skulle regulere ihvertfald dele af den moderne overvågning. Se her min tidligere blog om dette spørgsmål. FEs indsats retter sig mod personer med dansk tilhørsforhold, der opholder sig i udlandet, og det sidstnævnte forhold gør, at det måske ikke er så oplagt, som Jørns indlæg til dels giver indtryk af, at det er de vanlige principper og regler for overvågning på dansk territorium, der findes i Retsplejeloven, der udgør den bedste rettesnor for, hvordan reguleringen på området bør være.
Udkastet til lovforslaget kan i øvrigt findes her.
