Højesteret har afsagt dom i injuriesagen mellem journalist Jørgen Dragsdahl og historieforsker Bent Jensen

I dag kl. 12 har Højesteret afsagt dom i den mangeårige verserende injuriesag mellem journalist Jørgen Dragsdahl og historieforsker Bent Jensen. Jørgen Dragsdahl har krævet Bent Jensen dømt og straffet for injurier, fordi Jensen har beskyldt ham for at have været agent for den daværende sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

Højesteret dømmer historiker Bent Jensen til at anerkende, at agentbeskyldninger mod journalist Jørgen Dragsdahl var usande, og betale erstatning for tort på 100.000 kroner. Derudover har retten idømt Bent Jensen ti dagbøder á 10.000 kroner. Dragsdahl har anført 18 udsagn, som ifølge ham burde føre til dom over Bent Jensen. Højesteret har vurderet, at 7 af disse var ubegrundede.

I 2010 gav Retten i Svendborg Dragsdahl medhold, men i 2013 valgte Østre Landsret at frifinde Bent Jensen. Selve beskyldningerne mod Dragsdahl blev fremsat tilbage i 2007 i en artikel i Jyllands-Posten.

Jensen har gjort gældende, at beskyldningen mod Dragsdahl alene gik på, at han skulle være en såkaldt påvirkningsagent, hvilket vil sige, at hans agentvirksomhed ikke har været en overtrædelse af straffeloven. Dragsdahl derimod har anført, at beskyldningerne mod ham må opfattes som beskyldninger om have overtrådt straffeloven.

Læs hele Højesterets dom her, hvor den også kan downloades som PDF

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *